KROGSHOLM.COM

TEKST 5

I tidernes og Ilé Ifés morgen blev orishiaerne trætte af at tjene Olodumare. De begyndte at afvise påbudene fra Himlens Herre, og endog at lægge planer mod Olodumares kongedømmes overmagt i himlen og på jorden. De følte, at de ikke behøvede Olodumare, og at det der med Himlens Herre alligevel var så fjernt, at de kunne fordele achéen eller kræfterne imellem sig, og at det  ville gå meget bedre på denne måde.

Da Olodumare fik nys om denne holdning og deres planer, handlede Himlens Herre enkelt og beslutsomt: Olodumare holdt simpelthen regnen tilbage fra jorden. Snart  led verden under en voldsom tørke, jorden gik i stykker og revnede, planterne gik til og døde uden vand. Og det varede ikke længe inden alle på jorden, orishaerne og også deres børn begyndte at sulte.

Efter kort tid begyndte rumlende maver og gustne ansigter at betyde mere end deres stolthed og oprørstrang. Misfornøjede besluttede de at gå til Olodumare og bede om tilgivelse i håbet om, at dette ville bringe regn tilbage til jorden. Men de havde et problem: ingen af dem kunne nå så langt, som til Olodumares fjerne hjem. De sendte alle fugle ud en efter en for at forsøge sig på rejsen, men hver eneste af dem mislykkedes, idet de blev trætte lang tid før de nåede Himlens Herres palads. Det begyndte at se ud som om, ar alt håb var ude.

Så en dag tilbød påfuglen, som i virkeligheden var Oshun selv, at stille sig til tjeneste for at redde verden fra tørken.

Endnu engang blev der stort postyr og megen latter, da orishaerne overvejede denne forfængelige og forkælede fugls idé om at bevæge sig ud på sådan en rejse. "Du kunne knække en negl", sagde en. Men den lille påfugl insisterede, og da de intet havde at miste, blev de enige om at lade hende prøve.

Så den lille påfugl fløj afsted ud imod solen og Olodumares palads. Hun blev hurtigt træt af turen, men hun blev ved med at flyve højere op hele tiden, fast besluttet på at nå frem til Himlens Herre og frelse verden. Da hun kom endnu højere op, begyndte hendes fjer at blive tynde og sorte af solens tilintetgørende hede, og alle fjerene på hovedet blev afbrændte, men hun forsatte med at flyve. Til sidst kom hun ved ren viljesanstrengelse og beslutsomhed frem til porten til Olodumares palads.

Da Olodumare nærmede sig hende, var hun et ynkværdigt skue, hun havde tabt de fleste af sine fjer og de der var tilbage var sorte og tynde. Hendes engang så smukke figur var blevet pukkelrygget og hendes hoved var skaldet og dækket med skoldninger af at flyve så tæt på solen. Himlens Herre fik medlidenhed med hende og bragte hende til paladset, hvor hun blev madet og fik vand, og hendes sår blev behandlet. Han spurgte hende, hvorfor hun havde foretaget sådan en farefuld rejse. Hun forklarede om tilstanden på jorden, og forsatte  med at fortælle Olodumare, at hun havde valgt at risikere sit eget liv, for at hendes børn (menneskeheden) kunne overleve.

Da Olodumare så på verden og på Oshuns beklagende udtryk, var det klart, at alt hvad hun havde sagt var sandt. Himlens Herre vendte sig så til påfuglen, som nu var blevet til hvad vi kalder en grib, og sagde, mens han beordrede regnen til at regne igen, at hendes børn ville blive sparet for tørken. Så så Olodumare Oshun dybt i øjnene og ind i hjertet, idet han proklamerede at i al evighed skulle hun være budbringer fra Olodumares hus, og at alle skulle respektere hende for dette. Fra den dag af blev hun kendt som Ikolé, budbringeren fra Olodumares hus. Ikolé er også navnet for gribben i Lacumí. Og fra den dag af var Oshuns bane kendt som Ibú Ikolé holdt i ære og forbundet med hendes fugl, gribben.

Gribben vendte så tilbage til jorden medbringende regnen, og hun blev mødt med stor jubel. Som det sømmer sig for en dronning, undlod hun storsindet at påminde dem om deres spydigheder og skældsord, da hun kunne se skammen malet i deres ansigter.

Det er derfor, at når en person i vores religion skal initieres som præst, så må vedkomne, uanset hvilken orisha som har sæde i vedkomnes hoved, først gå ned til floden og redegøre for hvad vedkomne vil gøre, idet Oshun er Olodumares budbringer.

 

Note:

Ilé Ifé:

Stedet hvor skabelsen begyndte blev kaldt Ilé, som betyder udstrakt, og senere blev ifé - sted hvor man lever - tilføjet for at vise, at det var dette sted, som var oprindelsen til alle andre steder, hvor mennesker lever. Ilé-Ifé har lige siden været Yorubafolkets hellige by.