HVORFOR LEVER VI IKKE EVIGT?
fra http://questclassroom.com/archive/africaquest1998/start/pg00388.htm
TEKST 3
Det var en af de dage hvor alting går galt. Vi rullede ind i den lille Pokot-landsby ved navn Tangul Bei på jagt efter mad. Men vi fandt ikke noget. Så begyndte det at regne. De sorteste stormskyer som jeg nogensinde har set dukkede frem bag bjergene og himlen åbnede sig over vore hoveder. Byens eneste gade forvandlede sig til en mudret flodseng. Da gaden igen var tør nok til at man kunne cykle på den, var det blevet for mørkt til at fortsætte, og vi måtte søge ly for natten. Helt oppe på toppen af bakken, et hus med sølvtag og et funklende kors - den katolske mission. Jeg vidste, at hvis jeg spurgte efter et sted at slå teltet op, så kunne de ikke jage mig væk. Så vi smattede os en vej op ad de mudrede skråninger til missionen på bakken. Da vi nåede toppen hilste fader Paul Leyden os fra sit rene vindfang. Han kiggede ud over Afrikas tågede bjerge, nippende af en drink mens han læste i en tyk bog. Han kastede et blik på mig, og min tunge VooDoo Cykel og det mudrede tøj, og sagde så: "Jeg går ud fra, at du har brug for et sted at overnatte”.
Han førte os til et gæstehus og et tørt campingareal. Vi sov alle godt og længe på vores hyggelige sted højt hævet over dalsænkningen. Den næste morgen inviterede han os ind til morgenmad med te, brød og mamelade. Vi begyndte at diskutere amerikansk politik, men samtalen bevægede sig hen imod Pokot-folket. Fader Paul har boet blandt Pokot i 18 måneder. Jeg spurgte til Pokot-folkets tro. Efter at jeg havde set mænd med buer og knive dagen før, var jeg særlig interesseret i døden.
Fader Paul fortalte mig, at for Pokot er døden en fjende, og alle er skræmte bved tanken. Når en person dør bliver han begravet i stilhed. Selv familiemedlemmerne nægter at røre liget af frygt for at besmitte sig sig med død. Pokot-folket har ikke mange forestillinger om livet efter døden, selvom de tror på en underverden, hvor forfædrene lever. Termittuer, som ses kæmpestore sandslotte langs vejen, regnes for indgange til denne underverden. De er steder, hvor man kan kommunikere med slægtninge som er døde. Fader Paul har endda set nogle lokale brænde græs af på toppen af disse tuer, som en slags offer.
følge en Pokotmyte levede mennesket evigt indtil det begik en frygtelig fejl:
I begyndelsen var der ingen død. Dette er historien om hvordan døden kom ind i verden.
Der var engang en mand kendt som Leeyio. Leeyio var den første mand skabt af Tororot, himlens fader. Tororot kaldte på Leeyio og sagde til ham, "Når en mand dør og du begraver ham, må du huske at sige, '"Mennekset dør og vender tilbage igen, månen dør og forbliver borte.’"
Der gik adskillige måneder før nogen døde. Til sidst døde naboens barn og Leeyio blev opfordret til at begrave liget. Da han tog liget udenfor begik han en fejl ved at sige 'Månen dør og vender tilbage igen, mennesket dør og forbliver borte.’" Her efter overlevede intet menneske døden.
Der gik endnu nogle måneder, og så døde Leeyios eget barn. Leeyio tog liget af sit barn med udenfor og sagde, "Månen dør og forbliver borte, mennesket dør og vender tilbage igen."
Da han hørte dette, sagde Torerot til Leeyio, "Det er for sent nu. For på grund af din egen fejl, blev døden født den dag din nabos barn døde.." På den måde opstod døden. Og det er derfor, at lige til denne dag, vender en mand ikke tilbage efter at han er død. Men når månen dør, så vender den altid tilbage igen.
Moralen af denne historie er, "Tænk før du taler!"