LAD IKKE NOGEN FÅ FAT I DIN GED!
Oversat fra http://quest.classroom.com/archive/africaquest1998/start/pg00353.htm af Lars Krogsholm, 18.10.2001
TEKST 2
Forskellige kulturer har forskellige værdisæt. Din højeste prioritet kan være dine nye Nike Air sko. For turkaneseren er dyrene alting. Spørg en turkaneser om hvad der er hans favoritspise og han vil sige gedekød. Hans favoritdrikkelse: gedeblod. Vil du gerne giftes med hende den søde Turkana-pige? Jo tak, så bliver det 50 geder! En mand uden geder eller kvæg eller kameler i Turkana-området er ikke andet end dødt kød, rent ud sagt!
I går, mens jeg tog en pause fra middagssolen, fik jeg øje på en enlig rejsende, der kom gående ad vejen. Han lignede en luftspejling, som han tonede frem for at forsvinde igen i varmebølgerne. Han standsede foran os, denne gamle Turkana-mand med en strikket hat på hovedet med en fjer i, en stribet kåbe kastet over sin blyantstynde skikkelse. Som en Som var de en primitiv kilometertæller afslørede hans læderagtige fødder og pjaltede sko de miles han havde tilbagelagt.
Han havde gået i ti dage, og havde spist sit sidste kornmåltid for en uge siden. Vi gav ham alt det vi kunne undvære, en smeltet æble-kanel PowerBar, som han straks slugte. Han var på vej hen for at hente nogle geder, som nogen skyldte ham, cirka 60 miles herfra. Som andre turkanesere, et folk som har tredive forskellige verber for at gå, regnede han det ikke for noget at tilbagelægge 120 miles til fods, blot med sin vandrestav, stol, og en plastikspand med grumset drikkevand i. Hans egen overlevelse og hans families overlevelse afhang af at de fik de geder.
Til gengæld for PowerBaren gav han mig denne historie:
Nogen tid tilbage tvang en frygtelig tørke folk til at rejse vidt omkring for at lede efter vand og mad til deres dyr. En barfodet rejsende sagde farvel til sin familie, bandt et reb om halsen på sin præmieged og begav sig på jagt efter grønnere græsgange.
Et sted langs med vejen gemte en sulten tyv iført et par nye sko sig i tornebuskene. Han spottede med misundelse den rejsendes ged og begyndte en planlægning af, hvordan han kunne stjæle den. Han løb fremad langs vejen, og lagde sin ene sko ud på midten, for så atter at gemme sig i buskene. Den rejsende nåede frem til stedet og beundrede den enlige sko. Men i stedet for at samle den op, lod han den være. Han viste at en sko ikke var til nogen nytte.
Tyven tog skoen til sig igen og løb atter den rejsende i forkøbet. Denne gang tog han den anden sko af og placerede den på vejen. Og igen gemte han sig i buskene. Den rejsende nåede frem til stedet, hvor tyven gemte sig. Han blev så ophidset over at finde også den anden sko, at han forlod sin ged, lod den anden sko blive tilbage, mens han løb tilbage for at få fat på den første! I det samme sprang tyven frem fra buskene, greb sin sko og geden, hvorefter han lykkeligt fløjtende begav sig på sin videre vej.
Da den rejsende indså, at han var blevet snydt, følte han sig som et fjols. Han tog tilbage til sin familie som en knækket mand.
Så det spørgsmål som du nu kan tage op til overvejelse er…
Hvad er dine prioriteter?
Ville du risikere noget som de familie fandt vigtigt, så du kunne få noget prangende eller trendy?