KROGSHOLM.COM

HYÆNEN OG SJAKALEN
Oversat fra http://quest.classroom.com/archive/africaquest1998/start/pg00065.htm af Lars Krogsholm, 18.10.2001

TEKST 1

 

Justus Erus, en sej og dog beskeden turkaneser, guider os gennem den barske ørken i det nordlige Kenya. Han sikrer os imod at fare vild og forvandle os selv til fossiler. Selvom Justus, som er 28, på alle måder er en moderne kenyaner, voksede han op i en sivhytte, hvor han overlevede ved hjælp af mælk, kød og blod.Som de fleste mødre, så fortalte Justus mor ham historie rundt omkring ilden om aftenen. Sidste nat fortalte han mig, i lyset fra min lommelygte, sin favorithistorie:

 

For lang, lang tid siden var der en hyæne og en sjakal, som var de bedste venner. De vogtede kvæg og legede sammen hver eneste dag. En dag spurgte sjakalen Hyænen: "Ville det ikke være rart, hvis vi var frie og kunne bevæge os omkring som vi ville, hvis vi var uden for vores mødres konstante overvågning? Lad os kaste vore mødre i floden og stikke af!"Hyænen gik frem og tilbage i nogle få minutter, hvorefter den erklærede sig enig. Den næste dag bragte Hyænen i en sæk sin mor ned til floden. Sjakalen puttede, som den fidusmager den er, affald i en sæk og lod som om, at det var dens moder. Efter at have talt til tre, kastede de begge deres sække i floden. Da det var udført drog de hjemad.I de følgende dage og uger passede Hyænen og sjakalen deres gøremål. De vogtede deres kvæg om dagen og mødtes ind imellem om aftenen. Uden sin mor til at lave mad til sig, fandt hyænen sig ofte sulten, men sjakalen virkede ganske tilfreds og godt affodret. Hyænen lagde en dag særligt mærke til dette og spurgte: "Hvordan kan det være, min ven, at du kommer her hver eneste aften og ser så proppet og tilfreds ud? Hvordan får du al din mad? Sjakalen trak på skuldrene. "Jeg finder noget frugt hen af vejen", svarede han.I tre nætter i træk dukkede sjakalen op proppet til randen. På den fjerde dag, da sjakalen tog hen for at vogte sit kvæg, fulgte hyænen efter ham. Hyænen opdagede, at efter morgengræsningen tog sjakalen direkte hen til sin mors hus, spiste sin mad og hvilede en stund.Da sjakalen var taget af sted igen, sprang hyænen ind og fandt sjakalens mor sund og i live i gang med at rydde op efter aftensmaden. Hyænen var rasende. I et anfald dræbte den sjakalens mor, hvorefter den tog hjem.Den følgende dag tog sjakalen, som altid, hen til sin mors hus, men fandt kun hendes hoved tilbage! Den hulkede og skreg indtil den så hyænens fodspor føre væk fra sporet ned til huset. Da hyænen så sjakalen sagde den spottede: "Hvorfor ser du så sulten ud i dag, min ven?" Sjakalen begyndte at græde, men bevægede sig hurtigt tættere på røgen fra bålet, således at den kunne skjule sine tårer."Hvorfor græder du?" spurgte hyænen."Jeg græder ikke," sagde sjakalen "det er blot røgen fra ilden, som får det til at svie i mine øjne.""Jeg ved godt, hvorfor du græder!" råbte hyænen. "Det er fordi, at din mor er død, lige som min på grund af dit forræderi!"Fra dette tidspunkt af måtte sjakalen og hyænen leve med den sorg og fortrydelse, at de havde været så tåbelige at dræbe deres mødre. De blev endnu engang venner og afhængige af hinanden med hensyn til mad og selskab.

 

Måske er denne sære histories morale: "Lad ikke dine venner tænke for dig!"