HINDUISMENS MANGE FACETTER
SHIVA
Shivakulten indeholder nogle komplicerede modsigelser. Shiva er på den ene side den fuldkomne asket. Hans hår er filtret og uredt, og hans krop er hvid efter at være blevet indsmurt i asken fra kremeringspladsen - et urent sted der minder os om eksistensens flygtighed. På den anden side, er han kendt for ind imellem at praktisere yogiens skræmmende og farlige kræfter.Han er gift med gudinden Parvati, og er også intimt forbundet med gudinden, når hun optræder i alle sine andre fremtrædelsesformer. Ligesom Vishnu, er Shiva kendt under andre navne, for eksempel Nataraja ("Dansens konge") ogMahadeva ("Den store Herre"). Shivas fysiske manifestation i forskellige billeder findes også i mange varianter. Den mst almindelige er shiva-lingaen (figur 2). Selvom denne form oprindeligt kan have udtrykt det falliske symbol på gudenspotentialer og kontrollerende magt, er disse associationer efterhånden gået tabt, og shiva-lingaen opfattes nu ikke-menneskeligt. En af de mest berømte måder at fremstille Shiva på er som Nataraja, hvor Shiva er portræteret i færd med at danse sin destruktionsdans (figur 3). Shiva bliver i visse skrifter fremstillet som destruktionens herre, i en triade sammen med Brahma,skaberen, og Vishnu, opretholderen. De som dyrker Shiva portræterer ham alligevel som almægtig og giver ham æren af alle tre roller.Nandi, tyren, er det køretøj (vahana) eller dyr som associeres med Shiva (figur 4). De fleste guder og gudinder associeres med ganske bestemte dyr: Ganesha med rotten, Durga med løven, og Vishnu med fuglen Garuda. Nandi er et særdeles iøjnefaldende køretøj. I mange Shiva-templer er der en Nandi-skulptur lige over for indgangen og foran det centrale alter, hvor den vigtige fremstilling af Shiva som shiva-linga står. Denne placering hvor Nandi sidder med ansigtet mod en shiva-linga, ser man også i mindre helligdomme. Placeret sådan, er Nandi ikke blot Shivas vagt, men også hans hengivne. Derfor bliver Nandi, idet han angiver den position enhver hengiven der stiller sig foran det centrale alter og kommunikerer med gudebilledet bør indtage, ofte at være rollemodel for de tilbedende.
Note 1
Shiva, Cambodia, Angkor-perioden, Baphuon stil, 11. århundrede, sandsten, 104.1 cm. Denne cambodianske fire-armede fremstilling af hinduguden Shiva genkendes via det diamantformede tredje øjne midt på panden.
Note 2
Denne opbyggelige plakat viser den hengivnes tilbedelse af en shiva-linga. Shivas menneskelige fremtrædelsesform ses bag shiva-lingaen, hvorved der sættes lighedstegn mellem gudens to fremtrædelsesformer. Templer indviet til Shiva har normalt en metal- eller stenlinga som hovedgenstand for tilbedelsen Plakater som denne er populære, og forestiller guder, helgener, hellige steder eller politiske personer.
Note 3
Shiva som Dansens Herre (Shiva Nataraja). Indien, Tamil Nadu, Chola-perioden, ca. 970, kobberlegering, 67.9 cm).Shiva som Dansens Herre (Shiva Nataraja) er især forbundet med Chola-regenternes styre i det sydlige Indien. Ifølge en myte opsøgte Shiva en gruppevismænd for at straffe dem for utilstrækkelig offervillighed. I et forsøg på at bekæmpe Shiva, kastede vismændene forskellige fænomener imod ham: entiger, slager, ild, en tromme, et kranium, og uvidenhedens dæmon. Shiva betvang alt dette. Derfor ses Shiva som Dansens Herre stående ovenpå en dæmondværg med slanger rundt om arme og skuldre og et stribet stykke skind, det der blev tilbage af tigeren, rundt om hofterne. I sin øverste venstre hånd holder han ilden, imens han bruger trommen i sin øverste højre hånd, til at slå takt til sin sejrsdans. Ilden og Shivas dans refererer også til hans rolle som universets skaber og ødelægger.
Note 4
Nandi, Indien, Tamil Nadu, Chola-perioden, 10.-11. århundrede, kobberlegering, 52.1 cm.Fremstillinger af den hellige tyr Nandi, Shivas ledsagerdyr, ses som oftest anbragt i tempelhallen i et Shiva-tempel med ansigtet mod det helligste alter. Idenne udgave ses Nandi besmykket med blomsterkranse og klokker, alt imens den slikker sig frydefuldt omkring mulen. Dens årvågne udtryk og ro får den til at fremstå som havende åndelig bevidsthed.

Figur 1
Shiva
(se note 1)

Figur 2
Litografi
(se note 2)

Figur 3
Shiva som Dansens Herre (se note 3)

Figur 4
Nandi
(se note 4)