PUKUMANI
Teksten er oversat af Lars Krogsholm fra fra http://deathonline.net/disposal/burial/pukumani.cfm, ca. 2000
TEKST 9
Pukumani betyder tabu og henviser til både begravelsesceremonien, den afdødes ejendele, de nære slægtninge og selve gravpladsen. Udførelsen af Pukumani-ceremonien sikrer, at sjælen vil finde vej til åndeverdenen, hvor den skal opholde sig i al evighed. Nu om dage indeholder disse ritualer også mange kristne elementer.
Begravelsesritualet bliver organiseret af den hovedsørgende, der lige som de andre sørgende, er bemalet med hvid farve. Nogle af den afdødes ejendele er anbragt på graven. Billedskærere er bemyndiget til at lave udskæringer og bemalinger på de forarbejdede tutinier (gravpæle), som er rejst rundt om den opdyngede grav. Der laves op til 12 tutinier som opstilles på det område, der skal bruges til Pukumani-ceremonien.
Pukumani-ceremonien finder sted mellem to og seks måneder efter begravelsen og kan strække sig over nogle få dage. Dansere bevæger sig rundt om og ind imellem de opstillede tutinier, og for at markere afslutningen på ceremonien, bliver tungaer, eller bemalede barkkurve, anbragt på toppen af pælene. Begravelsespælene - pukumanierne - er gaver, der skal formildne den dødes ånder. De anbringes altså rundt om graven og får lov at stå der, indtil de rådner væk.
"Purukaparli udførte en stor Pukumani ceremoni for sin døde søn.
Nu afholder alle vi tiwier Pukumaniceremonien, tager særlige klæder på og bemaler os, for at kunne ære enhver som er gået bort.
Vi synger og danser også for dem" Pedro Wonaeamirri
Ved at følge deres store forfader Purukaparlis retningslinjer, ærer Tiwi folket på Bathurst og Melville øerne (på Arnhem Lands nordkyst) deres døde, når de udfører pukumaniceremonier imellem udskårne og bemalede gravepæle.
Ved at følge deres store forfader Purukaparlis retningslinjer, ærer Tiwi folket på Bathurst og Melville øerne (på Arnhem Lands nordkyst) deres døde, når de udfører pukumaniceremonier imellem udskårne og bemalede gravepæle.