MINNAWEE
Teksten er oversat af Lars Krogsholm fra www.dreamtime.net.au/minnawee/text.htm den 1.juni 1999
TEKST 7
Da den smukke rødpink farvede sols sidste stråler gik ned over den lille lejr og den fejende kystslette, morede alle de små piger sig med at lege med hinanden.
Alle de unge drenge var sammen med deres fædre, der lærte dem om manddom. Mødrene forberedte aftensmad. Der var frisk fisk som kogte over kullene, med friskfangede mudderkrabber og muslinger.
Alle i gruppe var tilfredse, da årstiden havde været god for dem. Masser af frisk føde. Alle bortset fra lille Minnawee var lykkelige.
Minnawee var anderledes. Helt fra lille pige, havde Minnawee kunnet lide at lave problemer blandt de andre små piger. Minnawees ansigt var så hårdt og arret, at det næsten afslørede hendes had.
De gamle folk kendte til Minnawees evne til at skabe problemer, som førte til slåskampe. Ikke kun blandt de små piger, men også blandt deres mødre.
De gamle folk advarede Minnawees mor om, at hvis hun ikke stoppede Minnawee i at lave humbug, så ville der ske hende noget frygteligt.
Årene gik og Minnawee voksede til en ung pige, men hun kunne stadig lide at skabe problemer. En dag skulle alle de unge kvinder, også Minnawee, forberede sig på at skulle udvælges til brude. Minnawee stod i en række sammen med alle de andre piger. De gamle folk udpegede hvilke mænd der skulle giftes med hvilke kvinder. Da ceremonien var ovre, stod Minnawee stadig alene tilbage. Hun var ikke blevet udpeget til kone.
Minnawees had voksede sig stærkere og stærkere. Hun var årsag til flere og flere problemer i lejren. Der opstod dagligt slagsmål i stammen. Minnawee sad i sin rønne og så på. Hun var tilfreds med sig selv.
Stammens ældste var enige i at Minnawee måtte straffes for det hun havde gjort.
Minnawee vidste kun lidt om stammens beslutning. Da hun nærmede sig kvinderne for at skabe endnu et slagsmål, greb mændene hende og væltede hende rundt i skidtet.
Det lykkedes hende at flygte og løbe til vor hun påkaldte djævleånderne om at forvandle hende til et ondartet dyr, så hun kunne iscenesætte et hævnangreb på stammen. Minnawee blev forvandlet til en stor krokodille og gled ud i det mudrede vand, ventende på sit bytte.
Stammefolket tænkte ikke mere på Minnawee og udførte deres daglige gøremål. Da de gik langs med kysten på jagt efter mudder-krabber, lå Minnawee og ventede. En af de mænd, som havde taget del i Minnawees afstraffelse, sprang ud i vandet. Minnawee krøb op og greb ham bagfra. Hun sagde til ham, at hun ville vælte ham omkuld, som han havde gjort med hende. Hun blev ved med at vælte ham omkuld i vandet, indtil hun var tilfreds og fandt ham straffet nok.
Ind til den dag i dag er Minnawees ånd stadig hos krokodillerne, og det er derfor, at hver gang en krokodille fanger sit bytte, vil den altid vælte det rundt og rundt i vandet.