KROGSHOLM.COM

Engang i drømmetiden var Ngurunderi ude at lede efter sine to koner, som var stukket af fra ham. Han begav sig derfor ned af Murray-floden i sin barkkano. På daværende tidspunkt var floden kun en smal strøm, der forgrenede sig ud fra den nederste del af Darling-floden.

 

En kæmpestor torsk (Ponde) svømmede lige foran Ngurunderi og bragte, når den slog med halefinnen, røre i floden. Ngurunderi jagtede fisken og forsøgte at spidde den fra sin kano.

 

Da han passerede Murray-broen kastede han sit første spyd, men det ramte ved siden af og blev forvandlet til Long Island (Lenteilin).

Da han var nået til Tailem-bugten (Tagalang) kastede han endnu et spyd, men torsken piskede af sted og skabte derved et langt lige stykke flod.
Til sidst - lige da den havde forladt Myrray-floden og var nået ud i Alexandrina-søen - blev Ponde dog, med hjælp fra Nepele ( broderen til Ngurunderis koner), spiddet. Ngurunderi skar fisken op med sin stenkniv og skabte nye fiskearter ud af de forskellige stykker.

Imens havde Ngurunderis to koner ( Nepeles søstre) slået lejr. De tilberedte ”Bony Breams” på lejrbålet, en fisk som det var forbudt Ngarrindjeri-kvinder at spise. Ngurunderi kunne lugte fisken og vidste, at hans koner var lige i nærheden. Han forlod derfor sin lejr og genoptog jagten på kvinderne. Hans hytter blev til to bjerge og hans kano blev til mælkevejen.

Hans koner nåede lige akkurat at bygge en tømmerflåde af rør og græsser, da de hørte at han nærmede sig. Og på denne stak de af hen over Albert Sø. Ovre på den anden side forvandlede deres tømmerflåde sig atter til rør og græsser, og kvinderne skyndte sig syd på.

Ngurunderi forfulgte sine koner helt til Kingston. Her stødte han sammen med den store troldmand, Parampari. De to mænd kæmpede mod hinanden med våben og med magi, men til sidst løb Ngurunderi af med sejren. Han brændte Paramparis krop på et stort bål - symboliseret i dag ved nogle store kampesten af granit  - og drog så nord på langs med Coorong-stranden.

Undervejs slog han flere gange lejr, hvor han gravede huller ned i sandet til frisk vand, og gav sig til at fiske i Coorong-lagoonen. Ngurunderi bevægede sig hen over Murrays udmunding og langs med den tilstødende bugts kyster indtil han kom til Victor-havn.

 

Han grundlagde en fiskeplads ved Middleton, idet han smed et stort træ i havet for at lave en algeseng. Herfra jagede og dræbte han en sæl, hvis dødsrallen stadig kan høres mellem klipperne.

 

Han slog atter lejr for at fiske, da han var nået frem til  Port Elliot, men fik ikke den mindste færd af sine koner. Derfor kylede han i arrigskab sit spyd ned i havet nede ved Victor Havn og skabte derved de små øer dér.

 

Til sidst, efter at have hvilet sig i skyggen fra en kæmpe stor granitklippe på Granit-øen  (Kalke), hørte Ngurunderi sine leende koner tumle sig i vandet ved Kings-strand. Han slog løs på jorden med sin kølle, og skabte derved klinten Longkuwar, for derpå at genoptage sin forfølgelse af dem.

Konerne løb ned af stranden for at undslippe denne terror, indtil de nåede forbjerget Jervis. På dette tidspunkt var Kangaroo-øen stadigvæk forbundet med hovedlandet, og de to kvinder fik travlt med at krydse over til dette. Men Ngurunderi var også nået frem til Jervis, og da han så, hvordan hans koner stadig flygtede fra ham, råbte han med tordenrøst, at vandet skulle begynde at stige. Kvinderne blev skyllet væk fra hinanden af de store bølger og druknede hurtigt. De blev til sidst til Rocky Pages øerne.

Ngurunderi vidste at tiden var kommet, hvor han måtte træde ind i åndeverdenen. Han krydsede hen over Kangaroo-øen og begav sig til dens vestlige hjørne. Efter først at have kastet sit spyd i havet, dykkede han ned, for til sidst at stige til himmels som en stjerne i mælkevejen.