JORDENS DØD - OG GENFØDSEL
Teksten er oversat fra http://www.crystalinks.com/dreamtime.html
TEKST 12
Der var engang, hvor der var fuldstændig mørkt og tavst på jorden, hvor intet bevægede sig henover dens golde overflade.
Inde i en dyb hule under Nullabor-sletten sov en smuk kvinde, Solen. Den store faderånd vækkede hende blidt og bad hende forlade hulen, for at komme til syne på himlen og bringe universet til live.
Da Moder Sol åbnede sine øjne fik hendes stråler mørket til at forsvinde. Hun tog en dyb indånding og forandrede atmosfæren, idet en lille brise fik luften til at vibrere stille.
Så begav Moder Sol sig afsted på en lang rejse; fra nord til syd og fra øst til vest krydsede hun det golde land.
Jorden indeholdt spiren til alle former for kraft, og hvorend Solens bløde stråler ramte jorden groede der græs, buske og træer frem, lige ind til alt var dækket med vegetation.
I hver eneste af jordens dybe hulninger, fandt Solen levende væsener, der som hende selv havde slumret igennem uendelige tider. Hun vækkede liv i insekterne i alle former, og beordrede dem til at sprede sig i græs og træer. Så vækkede hun slangerne, firbenene og andet kryb, som gled frem fra deres dybe tilholdssteder.
Idet slangerne bevægede sig igennem og henover jorden skabte de floder, og blev således, lige som Solen, skabende væsener. Bag slangerne løb mægtige floder fulde af alle mulige former for fisk og liv. Derpå befalede hun dyrene, pungdyr og alle de andre slags skabninger, at vågne og bebo jorden.
Moder Sol fortalte så skabningerne, at fra tid til anden ville dagene veksle imellem våde og tørre og fra kolde til varme, og på denne made skabte hun årstiderne.
En dag, mens alle dyr, insekter og andre skabninger så til, steg Solen højt op til himmelens vestligste hjørne, og idet himmelen blev rød, gled hun ud af syne, så mørket atter sænkede sig over verden. Skabningerne blev opskræmte og krøb frygtsomme sammen. En stykke tid senere begyndte himmelens østlige horisont at gløde og Solen steg smilende atter op på himmelen.
Ved på denne måde hvert døgn at gennemføre en sådan rejse, skabte Moder Sol et tidsrum hvor hendes skabninger kunne hvile.