KROGSHOLM.COM

Byen Oyo blev regeret af orisha-guden Shango, prist ved navnet Oba Jakuta: Den stenkastende Fader. Han ejede tordenkilen, og folk frygtede hans mishag. Shangos symbol var en dobbelthovedet økse, og han understregede ofte "Min kraft går i alle retninger": Intet menneske levede udenfor hans autoritet, og intet menneske var udenfor hans rækkevidde.

Men dette var ikke nok for Shango; han ville have, at mennesket skulle frygte ham endnu mere. Så han tilkaldte en masse medicinmænd, og gav dem ordre til at forøge hans magt. Men han var ikke tilfreds med deres magi, hvorfor han sendte bud til orishaen Eshu.

"Ja, jeg kan lave en medicin som vil fylde menneskers hjerter med rædsel," sagde Eshu til budbringeren. "Hvilken slags magt ønsker Shango sig allermest?"

"Min herre har sagt, at alene du ved hvordan man laver denne medicin," svarede budbringeren, "så du ved også, hvad han allermest behøver. Han vil acceptere ligegyldigt hvad, du laver til ham."

"Ser man det," sagde Eshu. "Inden syv dage skal Shangos kone Oya ofre en ged til mig, så skal jeg give hende medicinen."

Så på den syvende dag tog Oya derhen hvor Eshu boede og hilste ham. Eshu havde pakket medicinen ind i et blad, og gav hende den på højtideligste vis.

"Vær meget forsigtig, for dette er kraftfuld medicin," sagde Eshu. "Vær sikker på at Shango modtager det hele."

Oya war en nysgerrig kvinde, som Eshu udmærket vidste, og undrede sig over hvilken slags medicin Eshu havde lavet. Hun åbnede bladet, som Eshu havde forventet, hun ville. Selvfølgelig, tænkte hun, sker der ikke noget ved at kigge.

Bladet indeholdt et rødt pulver, en vidunderlig farve, men ikke særlig interessant eller afslørende. Selvfølgelig, tænkte Oya, vil der ikke ske noget ved, at jeg smager på bare en lille bitte smule. Så hun puttede lidt af pulveret på tungen, men blev skuffet over, at medicinen ikke smagte af noget.

Oya pakkede medicinen ind og vendte tilbage til Oyo, hvor Shango spurgte hende, hvordan han skulle bruge medicinen.

"Eshu gav mig ingen instruktioner," sagde hun - eller påbegyndte at sige. For i samme øjeblik hun åbnede munden, slog der flammer ud. Og dermed viste Shango, at hun havde smagt på den medicin, som alene var bestemt til ham.

Oya flygtede fra sin mands vrede, men han forfulgte hende. Hun løb fra huset ud på nogle marker, hvor der græssede får. Hun håbede, at kunne gemme sig imellem fårene, idet Shango begyndte at kyle tordenkiler efter hende. Fårene faldt døde om, og Oya gemte sig under deres kroppe, hvor Shango ikke kunne se hende. Og på grund af det offer som disse får led, vil Oyas tilbedere aldrig mere spise fårekød.

Da Shango vendte tilbage til sit hus, så han at Oyos befolkning havde samlet sig. De bad ham om at spare Oyas liv, og Shango indvilgede i dette.

Men spørgsmålet om den tiloversblevne medicin, som Shango ikke viste hvordan han skulle bruge, eksisterede stadigvæk. Den efterfølgende nat tog han alene ud til en bakke, hvorfra man havde udsyn over hele byen, og der lagde han så noget af Eshus medicin på sin tunge. Ved hver udånding fra hans lunger, slog der flammer ud af munden på ham. Taget på Shangos palads brød i brand, og dernæst kornkamrene, og snart efter var hele byen opslugt af ilden.

En ny by blev bygget på asken fra den gamle, og dér regerede Shango. Hver gang han følte mishag, kylede han en tordenkile afsted, ledsaget af et funklende lyn af ild fra hans mund, således at alle mennesker kendte til hans forbitrelse.