KROGSHOLM.COM

af Ife sættes til cirka 850 efter vor tidsregning. Det rivaliserende Oyo-kongedømme nordvest for Ife blev grundlagt omkring 1350 efter vor tidsregning. Oni af Ife og Alafin af Oyo er endnu i dag de højest respekterede af yoruba-kongerne i Nigeria. Andre betydningsfulde kongedømmer var Ijesha og Ekiti i det nordøstlige område, Shabe, Ketu, Egbado, Ijebu og Awori mod sydvest, samt Ondo, Owo og Itsekiri mod sydøst. Igennem århundreder har yorubaerne levet i store, tætbebyggede byer, hvorfra de praktiserer det særlige købmandsskab der tilvejebringer varer og tjenesteydelser til hele samfundet. De fleste vil dog i løbet af året opholde sig i landområderne, hvor de dyrker for eksempel yams og cassava på deres familebrug. Hver enkel bystat vil fastholde sin egen fortolkning af historien, de religiøse traditioner og den unikke kunst, men alle vil de vedkende sig Ifes rituelle overherredømme, ære yorubaguderne, samt søge deres hjælp til at løse dagliglivets problemer.

Den traditionelle yoruba-religions omdrejningspunkt er et panteon af guder kaldet orishaer. Når et barn fødes, vil man konsultere en spåmand - en babalawo - for at finde ud af hvilken orisha barnet skal dyrke. Som voksen tilbeder yorubaerne tit adskillige af disse guddomme.

I følge den mundtlige tradition, bad højguden Olorun (Olodumare) Orishala om at stige ned fra himlen og skabe verden ved Ile-Ife. Orishala blev forsinket og hans yngre bror, Oduduwa, måtte tage del i arbejdet. Snart efter steg yderligere seksten orishaer ned fra himlen, for at skabe menneskene og bo sammen med dem her på jorden. Disse guders efterkommere siges at have udbredt yorubakulturen og de religiøse principper over resten af Yorubaland.

Respekten for den hellige by Ife legitimerer både et kongeligt hierarki og hierarkiet af yorubaguder, der antalsmæssigt nogle gange sættes til 201, andre gange 401, 601 eller flere. Nogle guddomme er urguder der eksisterede dengang Oduduwa skabte jorden, mens andre er helte eller heltinder der har gjort et stærkt indtryk på folket. Guddomme kan også uggøres af naturfænomener som de bjerge, bakker og floder, der har haft betydning for folkets historie og liv. Blandt de hundredevis af guder som er tilbedt af yorubaerne, er nogle af de mest populære Sango (guden for torden og lynild), Ifa (også kendt som Orunmila, spådommens gud), Eshu (budbringer- eller tricksterguden) og Ogun (guden for jern og krigsførelse). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De trekanter der fremkommer ved zig-zag-mønstret, giver en dramatisk synsoplevelse der forstærkes af forskellige farver og, på nogle genstande, æstetiske brydninger. Formerne svarer til de på ryggen af gabon-hugormen, en smuk men meget giftig afrikansk slange, som kun jernets gud, Ogun, kan "bære uden frygt". De abstrakte ansigter der ofte er broderet på de kongelige klædningsstykker, henviser sikkert til Oduwa, forfaderen til alle yourubakonger, til Eshu, gudernes budbringer, eller til perlernes egen opfinder. Det særlige fuglemotiv symboliserer okin, en lille gråhvid fugl med en lang kridhvid hale, som gør den til fuglenes konge. Andre fugle, som de man ser på toppen af Opa-orere-staven skaber associationer til spådomskunst, helbredelser og heksekunst. Naturlægen og spåmanden må, lige som kongen, være i stand til at forbinde modsætningsfyldte kræfter som de ødelæggende, de helbredende og de harmoniskabende, så han kan kontrollere dem og manipulere med de.

 

Gudekongen Sango

Ifølge yorubamytologien regerede Sango som Oyos fjerde alafin. Efter et usædvanlige liv og en omstridt død, ærede hans venner ham som en gud. Kulten omkring ham må havde moret de støtter omkring Oyos alafin, der betragtes som hans efterkommere. Sangokulten udgjorde en vigtig rolle for at datidens Oyo-imperium kunne sikre sig folkets loyalitet .
De der tilbeder Sango ser ham som legemliggørelsen af en enormt skaberkraft, der desværre på tragisk og uforudsigelig vis lod sig lokke til at overskride sine egne grænser, og derved tilintetgjorde det, som han netop havde skabt. De tilbedendes hengivenhed overfor livs- og dødskræfterne afspejler sig i Sango-helligdomme, for eksempel den man opdagede ved bebyggelsen Baale Koso i Oyo, og som havde en overflod af udskæringer, keramik og anden kunst. En smukt udskåret morter, rituelle beholdere, figurer eller dansestokke menes at være velegnet til at få de tilbedende til at være opmærksomme på gudens betydningsfulde egenskaber og lade sig drage med af helligdommend åndelige kraft. Små billeder af tvillinger (Ere Ibeji) forefindes også tit ved helligdommen, idet  legenden siger, at Sango selv var tvilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette gjorde et stort indtryk på den almindelige befolkning, for hvem heste var alt for dyre da de sjældent overlevede længe. Tilhængere af Sango kunne være blevet kaldet på mange forskellige måder. De fleste er blevet oplært af deres forældre og øvrige familie, mens andre har konsulteret en spåmand. Undertiden er både mænd og kvinder pludselig blevet kaldet til Sango i en drøm. Mange af tilhængerne er kvinder, og selv de mandlige præster udklædes som kvinder. De fleste af de træudskæringer og figurer der associeres med Sango forestiller også kvinder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre populære motiver fra yorubakunsten er det der viser slagtningen af noget fjerkræ som jet taksigelsesoffer eller et motiv der viser en skål fyldt med kolanødder. Figurer der indtager sådan stillinger kendes under betegnelsen olumeye, hvilket betyder "en der ved hvad det vil  sige at ære." Man finder dem ved mange yorubaguders helligdomme, og urbilledet på denne knælen er det af en knælende ung brud med håret sat på den traditionelle bølgende måde kaldet agogo. De perlebesatte snore om hendes talje tilkendegiver hendes jomfruelighed. Som en dekorativt understregning kan der ved indgangen til en Sango-helligdom være afbilledet kvindelige præster der bærer perlebesatte dansebånd (yata Sango). 

 

Mennesket og guderne

Ifa er det spådomsorakel som slå bro mellem guderne og menneskene. Guderne menes at meddele deres hensigter gennem spådomsprocessen. Præsten vil være i stand til anvise aktiviteter, som vil afværge ulykke. Gennem Ifa-spådomme kan en person eller en hel by, finde løsninger på vanskelige spørgsmål og etablere gode relationer imellem sig selv og guderne. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guden, Ifa, bliver påkaldt af åndemaneren (babalawo) ved hjælp af en kegleformet genstand, sommetider lavet af effenben (iroke-Ifa). En kop (agere-Ifa) med en  udskåret scene fra et af disse vers, tjener som et "hjem" for de hellige palmenødder. Når han kaster seksten af disse nødder (ikin) på en bestrøet spå-bakke (opon Ifa) og studerer de mønstre, som dannes i bestrøningen, så kan åndemaneren bestemme hvilken af de adskillige hundrede odu-samlinger, som man skal reciterer. Han begynder derfor, at udsige en lang række af vers fra denne samling, indtil hans klient genkender én som særlig betydningsfuld. Efter adskillige kast, vil en meningsfyldt tekst begynde at smelte sammen. Babalawoen vil for eksempel sætte følgende klynge vers sammen til en mand, som han har spået stor ære:

 

Ingen foragter ilden
Og pakker den ind i klude. 
Ingen foragter slangen
Og binder den rundt om livet som bælte.
Ingen foragter kongen
Og slår ham i hovedet.
I dag må folk ære mig.
 

Ifa-spådomsrekvisitterne opbevares i et stor fad (opon igere) med selve spå-bakken under sig. For at lokke de åndekræfter frem, som de repræsenterer, er fade og spå-bakker ofte dekoreret med Eshus ansigt, trickster-guden, eller der kan være mere detaljerede udskæringer i form af en række relieffer, som ofte repræsenterende andre vigtige guder eller åndekræfter. Relieffernes genstandsområder er ikke bundet sammen af en historie. De er essentielt genkendelige symboler, der sammenfatter overlappende begreber, som kontinuerligt igennem Yoruba-kulturen har stået for Jægeren, Den Bedende, Fuglen, Krigeren, Slangen, Kamæleonen, Formeringsakten. Antallet af relieffer varierer i forhold til hvor vigtigt et hverv der er tale om. Det fir-sidede fremspring øverst på nogle fade afspejler formen på den kongekrone, som konger nedstammende fra Oduduma bar. Faktisk er kongekroner af perler i sig selv æret som "hovedets helligdomme".  

 

Hovedet er et vigtigt begreb i Yoruba-kunst og -ritualer. Den veranda-stolpe som viser en Ifa-præst med det halve hoved kronraget erindrer om den historie, som fortælles om det særlige venskabsbånd mellem Eshu og Ifa. Den tydeliggør også, at præsten er den der udfører en indvielsesceremoni. Yoruba-folket plejeer at barbere deres hoveder i visse rituelle situationer, fordi de tror, at ånderne kan trænge ind i et menneske og forlade det igen gennem hovedet. Ethvert menneske har fået et "hoved", eller en skæbne, før fødslen, og denne kan kun forudsiges og afgøres gennem spådom. Alligevel har enhver også mulighed for at aftappe kraften fra dette "indre hoved" (ori inu), for at udfolde deres fulde potentiale i livet. Ens karakter og personlighed siges at strømme fra dette indre hoved. Dets fysiske fremtrædelsesform er en lille kegleformet "helligdom for hovedet" (ibori), som bliver opbevaret i en større krone-lignende beholder, eller "hoved-hus" (ile-ori). Begge er non-figurative, lavet af læder med porcelænssnegle spændt rundt om. Jo mere succes en persons liv er, jo flere porcelænssnegle kan han brodere på sin beholder. En konges "hoved-hus" er derfor altid meget stort og forarbejdet. Ved dødsfald bliver hele skulpturen splittet ad og spredt.

 

Stokken symboliserer spåmandens magt over døden og andre destruktive kræfter, idet man tror på, at hvis en hane bliver ofret til staven, vil døden blive snydt til at forveksle dette fjerkræs skrig med et menneskes. Hovedet, vingerne og fødderne på hanen er bundet til skaftet, for at give åndelig næring til stokken. En enlig metalfugl sidder og balancerer øverst oppe. Den er svejset fast til en flad skive, som hviler på den indad vendte side af en hul metalkegle eller -klokke. Andre grupperinger af klokker dekorerer ned langs stokken. Fuglen er et symbol på forbindelsen mellem jord og himmel. De seksten fugle som omkranser en anden, nemlig Osanyins, guden for urtemedicin, symboliserer forskellige aggressive og ondskabsfulde åndelige kræfter, som mennesket må håndtere. Men den enlige fulg på Ifa-stokken menes at symbolisere en langt større kraft - spådommens hurtige og beslutsomme "ånd", som beskytter både spåmanden og hans klient, mens de prøver at undersøge de skjulte ønsker og hensigter hos guderne.